Status for havbrug lokalt

Status pr. 18. september 2024: 

I forsommeren 2024 arbejder Havbrugsfirmaerne i Snaptun og Miljøstyrelsen på at flytte 3 havbrug fra Horsens Yderfjord ud i As Vig. Det er yderst problematisk, for forureningen flyttes blot og EU regler og -domme taler imod løsningen. 

Miljøstyrelsen skal nu vurdere om VVM-ansøgninger kan udelukke skade på Natura 2000 området uden produktionsreduktioner.

Hverken Horsens og Hedensted kommuner ønsker sammenlægning, da det hindrer vandområdeplanernes målopfyldelse.

Pedersen Line ApS har overtaget miljøgodkendelsen og driften af  Hjarnø havbrug og Pedersen Line II ApS har overtaget miljøgodkendelsen og driften af Hundshage Havbrug. 

Foreningen politianmeldte i 2015 Hjarnø Havbrug A/S for overproduktion og falske indberetninger. Politiet rejste tiltale i 2020 med 31 forhold og en ulovlig merfortjeneste på 190 mio. kr. Retssagen startede i marts 2021 men blev forsinkede pga 77 forsvundne ringbind. 

7. dec 2023 faldt dommen. Hjarnø Havbrug A/S fik en bøde på 20 millioner kroner og konfiskeret 125 millioner kroner i ulovligt udbytte af overproduktionen. Havbrugsejer idømtes psykiatrisk behandling og bøde på 20.000 kroner.

 

 

 

Snaptun Fisk Export udflytning

24. april 2024: Snaptun Fisk Eksport A/S indsender ansøgning om miljøgodkendelse  om sammenlægning af Borre 1+2 fra yderfjorden med  As Vig Havbrug. Bilagt er DHI-udkast til habitatkonsekvensvurderinger af 22. dec. 2021 og DHI's tillægsrapport af 10. okt. 2023.

17. juli 2024. Myndighedshøring af Hedensted Kommune, om sammenlægningen vil hindre deres opfyldelse af vandområde-planens miljømål. Myndighedshøringen omfatter begge firmaansøgninger.

11. sept. 2024: Hedensted kommunalbestyrelse ønsker ikke flere havbrug i As Vig, området har ringe økologisk tilstand og giver problemer med badevandskvaliteten.   

13. sept. 2024: Horsens Kommune er enig i krav om VVM, påpeger, at de skulle have været hørt særskilt som part samt at havbrugsudledningen vil forringe deres mulighed for at opfylde vandområdeplanerne. Endelig om hvorvidt  fortsat drift overhovedet er mulig, samt undren over, at der ikke kræves produktionsændringer.

25 nov. 2024: Miljøstyrelsen afgør, at sammenlægning kræver fuld Miljøkonsekvensvurdering (VVM) samt at en uudnyttet afgørelse bortfalder efter 3 år.

Pedersen Line udflytning

Pedersen Line ApS har overtaget miljøgodkendelse/drift af Hjarnø Havbrug og Pedersen Line II ApS har overtaget miljøgodkendelse/drift af Hundshage Havbrug.

19. jan 2024: Pedersen Line II ApS ansøger om placeringstilladelse til udflytning af Hjarnø Havbrug til Hundshage. 

April 2024: Miljøstyrelsen meddeler, at placeringstilladelsen syd for Endelave ikke er udnyttet siden årsskiftet 2014/2015 og nu er udløbet.

30. jan 2025: Miljøstyrelsen afgør, at flytning af produktionen kræver fuld miljøkonsekvensvurdering (VVM) samt at en uudnyttet afgørelse bortfalder efter 3 år.

Afgørelsen citerer bl.a. Horsens kommunes forhøringskommentarer: 

" Som samfund har vi en fælles interesse i, at der opnås god økologisk tilstand i havet. Et virkemiddel kunne være at omlægge fiskeproduktion fra åbne netbure i havet, til andre produktionsformer, der har et minimalt miljøaftryk som lukkede anlæg på land, hvor forureningen kan styres.

Miljøvurderingen bør derfor indeholde en vurdering af de forventede samfundsmæssige interesser i forhold til det ansøgte med inddragelse af redegørelse for alternative muligheder. " 

 

Udflytning af 3 havbrug fra fjorden

30. okt. 2020. Havbrugsfirmaerne i Snaptun klager til Ankenævnet over Miljøstyrelsens afgørelse om udløbne placeringstilladelser, men taber sagerne i 2023.

Dec/Jan 2021/22: Habitatkonsekvensrapporter for Hjarnø Havbrug og As Vig Havbrug viser, at det ikke kan udelukkes, at de samlet set kan skade. 

23. maj 2023: Havbrugsfirmaerne arbejder derfor på en udflytning af  fjordens 3 havbrug til As Vig og evt. Endelave.

10. okt. 2023: DHI's tillægsrapport beregner, at flytningen ikke vil påvirke Natura 2000 området negativt. DN/Sportsfiskerne er uenige.

11./19. jan 2024: Snaptun Fisk A/S søger placeringstilladelse til sammenlægning af Borre 1 og 2 med As Vig havbrug. Pedersen Line ll ApS søger tilladelse til sammenlægning af Hjarnø Havbrug med Hundshage,

Feb./marts 2024: Miljøstyrelsen sender placeringsansøgningerne i forhøring. DN/Sportsfiskerne svar på Snaptun Fisk A/S og  Pedersen Line A/S, samt DTU Aqua's svar siger begge, at placeringen strider mod Vandramme- og Habitatdirektiver.

24. april 2024: Miljøministerredegørelse til Miljø- og Fødevareudvalget

23. april 2024: Ministerbesvarelse af havbrugsspørgsmål:

Høring af Havplan 2

27. nov. 2023: Søfartsstyrelsen sender Havplan 2 i høring, Udkastet ses på havplan.dk

For vores Natura 2000 område er der overraskende reserveret kæmpestore arealer til skaldyrsproduktion samt genudlagt havbrugsreservation syd for Endelave.

Formålet med skaldyrsreservationer er -ud over produktionen - at søge at reducere kvælstof udledt fra landbrug og de 5 havbrug. Dvs. i praksis omdanne et EU beskyttet havområde til regulære rensningsanlæg.

Skaldyr kan filtrere vandet for kvælstof, men en stor del afgives igen som ekskrementer, der danner tykke slamlag underneden, giver næring til alger og skaber lokale iltsvind.

Endvidere skygger de tang og ålegræs væk.  De ændrer lokale strømforhold, skaber plastikforurening og giver store konflikter med fritidssejlads.

Skaldyrs-opdræt løser ikke kvælstofproblemet, men flytter problemet og skaber nye.

Endvidere er der foretaget udlæg til et havbrug syd for Endelave - på præcis samme placering, hvor et enigt ankenævn miljømæssigt afviste et havbrug i 2014. 

27. jan 2024: Vi afgiver høringssvar til havplan 2.

Havsamarbejdet Østjylland (Norddjurs, Syddjurs, Aarhus, Odder, Samsø, Horsens og Hedensted kommuner) har ligeledes afgivet høringssvar

(29. sept. 2021 afgav vi høringssvar til Havplan 1, se under fane Natur)

Retsag mod Hjarnø Havbrug A/S

9. juni 2020: Sydøstjyllands politi  informerer, at firmaet og ejer tiltales for overtrædelse af både Straffeloven og Miljøbeskyttelsesloven.

Der er i anklageskriftet rejst tiltale i 31 forhold. 16 forhold for for stor forureningsudledning til havet 2013-18 og 15 forhold for falske produktionsrapporter til myndigheder 2014 - 2018. Ekstrafortjenesten er beregnet til 191 millioner kr. Anklagemyndigheden kræver konfiskation af beløbet, fængselsstraf til havbrugsejer samt forbud mod at ejer driver havbrug i en årrække frem.

14. oktober 2020: Retssagen berammes til 5 dage i Horsens ret 5- 22. marts 2021 - en domsmandssag.

marts 2021: Retsmøder, Sagen udsættes, da 77 ringbind fra virksomhedsransagningen er forsvundet fra politiet varetægt. 

25. august 2021: De 77 ringbind var stadig væk. Forsvaret ønskede materialet udtaget af sagen. Dommeren besluttede at sagen fortsætter, da kopier, vidneudsagn og myndighedsdokumenter også forelå. Landsretten stadfæster byrettens afgørelse 10. nov 2021 og Procesbevillingsnævnet afviser en Højesteretsprøvelse. 

Nov 2023: retssagen genoptages. Dom afsiges 7. dec. 2023.

7. dec 2023: Dommen afsiges: Hjarnø Havbrug A/S idømtes en bøde på 20 millioner kroner og der konfiskeredes 125 millioner kroner svarende til det ulovlige udbytte af overproduktionen. Samtidig idømtes den 53-årige havbrugsejer ambulant psykiatrisk behandling og en tillægsbøde på 20.000 kroner. Ejer stod til 1,5 års fængsel, men pga. lægeerklæring ændredes det til en behandlingsdom under kriminalforsorgen. 

Det er den største miljøkriminalsag i Danmark og første gang, at straffelovens grove miljøbestemmelse § 196 er taget i anvendelse. Se Politiets pressemeddelelse om dommen og DRs artikel om sagen.

19. dec. 2023: Dombogsudskrift af  7. dec. 2023 samt Domsresumé.

22. dec. 2023: I en pressemeddelelse forklarer Hjarnø Havbrug A/S, hvorfor sagen ikke prøves ved  Landsretten.

Se hele sagsforløbet 2021-23 i Horsens Folkeblads referater.

Politianmeldelse, efterforskning og sigtelse af Hjarnø Havbrug A/S

5. december 2015: Efter grundig reseach politianmelder foreningen Hjarnø Havbrug A/S og dets ejer for overproduktion og falske indberetninger over en årrække. Vores beregninger viser 4-7 ganges overskridelse. Politiet starter efterforskning.

3. november 2017 udsender Sportsfiskerforbundet pressemeddelse om virksomhedens ulovlige sølvlaksproduktion. I januar 2018 drøfter EHDNT sagen med Sportsfiskerforeningen og 5. juni 2018 overdrager Sportsfiskerforeningen supplerende materiale til politiet om om ulovligt klækkeri og sølvlaksproduktion.

2016-2018: Politiet intensiverer efterforskning af virksomheden, der ransages i maj 2018.

Juli 2018: politiet rejser sigtelse mod Hjarnø Havbrug A/S og ejeren

19. juli 2018: Hedensted kommune udsender en pressemeddelelse og 27. juli 2018 kritiserer Sportsfiskerforbundet kommunens pressemeddelelse og dens håndtering af sagen

5. september 2018: Hjarnø Havbrug A/S udsender åbent brev til Hedensted Kommune om deres uskyld

31. oktober 2018: COWI Consult A/S vurderer overproduktionen for kommunen. Rapporten viser 4 ganges overproduktion.

25. marts 2019: Sportsfiskerforbundet sender et kritisk brev til Hedensted kommune, der har udsendt notater til havbrug og politi, som er i komplet modstrid med COWI's konklusioner.

18. april 2019: Havbrugsfirmaer i Snaptun reducerer produktionen betydeligt.

6. august 2019: Firmaet Pedersen Line ApS overtager Hjarnø Havbrug A/S. Firmaet ejes af konen til havbrugets tiltalte ejer Anders Pedersen.

Hundshage Havbrug A/S's miljøgodkendelse ophæves

19. okt. 1992: Vejle Amt giver tilladelse til fortsat drift af Hundshage Havbrug til 31. dec. 1997

7. marts 1997: Vejle Amt giver tilladelse til 150 ton foder årligt

30. dec. 1997: Vejle Amt giver tilladelse til fortsat drift af Hundshage Havbrug til 31. dec. 2004

2. feb. 1998: Vejle Amt tillader overflytning af halvdelen af Alrøsund Havbrug til Hundshage Havbrug, men tilladelsen udnyttes ikke rettidigt

1. jan. 2007: Amterne nedlægges, tilsyn med havbrug indtil 1 sømil fra land overgår til kommuner

27. sept. 2010: Orbicon/DHI indsender VVM-ansøgning for øgning af N til 96 ton/år 

12. nov 2010: Niras udarbejder VVM-kritisk notat til Hedensted Kommune

2. feb. 2011: Hedensted Kommune giver miljøgodkendelse til mindre udvidelse af Hundshage

9. marts 2011: Sportsfiskerne klager til Natur- og Miljøklagenævnet

20. dec. 2012: Klagenævnet ophæver Hedensted Kommunes godkendelse

11. marts 2014: Hundshage Havbrug ansøger igen om Miljøgodkendelse

12. maj 2015: Hedensted Kommune meddeler ny godkendelse til udvidelse

8. juni 2015: Foreningen klager over kommunens nye godkendelse. Der indsendes et supplerende klagepunkt 14. juni 2015

1. juli 2019: Udfra havbrugets indberetning af antal/biomasse af udsatte fisk beregner COWI Consult for Hedensted kommune, at både Hundshage og Hjarnø havbrug overskrider N-udledning. 

14. august 2019: Klagenævnet ophæver godkendelsen. Havbruget skal lave en  Natura 2000-konsekvensvurdering. SHorsens Folkeblad

Hjarnø Havbrug A/S's fiskeeventyr ved Litauens kyst i 2019 opgives

30. marts 2019: Hjarnø Havbrug planlægger et kæmpe havbrug ved Litauens kystby Klaipeda. De årlige forureningsudledninger opgives til 100 ton N og 19 ton P -eller samme mængde forurening, som udledes i spildevandet fra byens 90.000 borgere.

Østersøens tilstand er meget ringe og ifølge EU's vandrammedirektiv skal Litauen reducere deres årlige N og P udledning betydeligt. Endvidere er der store Natura 2000 områder tæt på placeringen. Da Litauen slet ikke har nogen erfaring med havbrugsproblematikker, kontakter vi en kendt litauisk NGO og får et frugtbart fagligt samarbejde omkring sagen. 

28. aug. 2019: Hjarnø Havbrug (= Pedersen Line) indsender ansøgning til Litauens miljøministerium (google-oversat til "dansk"), hvori det argumenteres, at kun en screening af miljøpåvirkning er nødvendig.

Nov. 2019: Efter ekstern høring afgør Litauens miljøministerium imidlertid, at en fuld VVM med habitatkonsekvensvurdering er nødvendig.

August 2020: VVM rapporten dukker dog aldrig op og vi informeres om, at projektet er stoppet. Det skyldes formentlig, at politiet i forsommeren 2020 tiltalte Hjarnø Havbrug og ejeren for dokumentfalsk og grov miljøkriminalitet. Hvis ejeren fængsles og får forbud mod fremtidig havbrugsdrift, vil han ikke kunne drive havbrug i Litauen.

Hedensteds nye havbrugstilsyn

3. marts 2020: Hedensted kommunes teknikudvalg godkender et nyt tilsynsprogram for havbrug. Tilsynsprogrammet er en klar forbedring ift. tidligere tiders lukke-øjne politik.

Der skal således årligt foretages 2 administrative og 1 fysisk tilsyn. Havbrugene skal også fremlægge dokumentation for foderindkøb (fakturaer) og fisketransporter (køresedler). Der skal oplyses antal af bure, men dog ikke rumfang, hvilket er en mangel.

Sagsbehandler på notatet er en ny marinbiolog i kommunen med fiskeribiologisk erfaring fra Grønland og nordnorge. Vi må håbe at forvaltningen giver ham albuerum til forandring.

Nedenfor er links til havbrugenes 2019-årsrapporter til kommunen: 

27 færre fiskebure omkring Snaptun

23. april 2019: Der er fest hos de vilde dyr og planter i havet omkring Snaptun, for havbrugsfirmaerne har reduceret produktionen betragteligt i år. Der er i april udlagt 37 fiskebure i Horsens Fjord/As Vig området, hvilket er hele 27 færre end i 2018.  Så politianmeldelsen har allerede haft stor effekt. Følgende er udlagt i april 2019, tal for 2018 i parentes.

  • Hjarnø Havbrug: 8 stk 60 m bure. (18 stk 60 m bure)
  • Hundshage: 4 stk 80 m bure (14 stk. 80 m bure + 4 stk 60 m bure)
  • Borre I: 8 stk 60 m bure. (8 stk 60 m bure)
  • Borre II: 8 stk 60 m bure. (8 stk 60 m bure)
  • As Vig: 9 stk 80 m bure. (12 stk 80 m bure)

Oversigt over havbrugenes ulovlige volumenforøgelse 1992-2018. Hundshage Havbrug har i 1992-2018 øget burvolumen næsten 10 gange.

Miljøklagenævnet nedlægger Endelave Havbrug i 2014

17. jan. 2012: Hjarnø Havbrug A/S søger Miljøstyrelsen om havbrug syd for Endelave med VVM-redegørelse og konsekvensvurdering

17. dec. 2013: Udkast til miljøgodkendelse

26. feb. 2014: Hjarnø Havbrug A/S fremlægger plan på Endelave Kro.

11. feb. 2014: Foreningen etableres som reaktion mod planerne og fremsender indsigelse over udkast til miljøgodkendelse

7. maj 2014: Miljøstyrelsen giver miljøgodkendelse, havbruget igangsættes

4. juni 2014: Foreningen klage til Natur- og Miljøklagenævnet og 24. juli 2014 sendes supplerende oplysninger

23. dec. 2014: Klagenævnet ophæver Miljøstyrelsens godkendelse da beregninger og vurderingerne har så store mangler og usikkerheder, at det ikke "på tilstrækkeligt videnskabeligt grundlag er dokumenteret, om havbruget vil skade Natura 2000-området" (se sammendrag)

2014: Placeringstilladelsen forlænges pga. påståede netforsøg, Årsagen er dog Havbrugerens ulyst til en bekostelig oprydning

2016: Placeringstilladelsen forlænges igen, nu pga. påståede tangforsøg

12. jan. 2020: Vi informerer Kammeradvokaten og Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg om den glemte/misbrugte placeringstilladelse. Se under "havbrug nationalt".

14. maj 2020: Virksomheden trækker 2016-tangbrugsansøgning og må modvilligt fjerne lysbøjer mm. efter krav fra Miljøstyrelsen.

Hundshage Havbrug's udflytning til Endelave uden VVM-rapport afvist

21. jan. 2016: Miljøstyrelsen meddeler Hjarnø havbrug A/S at deres ønske om udflytning af Hundshage Havbrug til Endelave ikke kræver VVM-redegørelse. 

2. feb. 2016: Foreningen indgiver hasteklage til Natur- og Miljøklagenævnet over Miljøstyrelsens meddelelse om ikke-VVM pligt

26. feb. 2016: NaturErhvervstyrelsen meddeler placeringstilladelse til udflytningen uden VVM-krav. Tilladelsen løber til 1. marts 2024

27. juni 2016: Hjarnø Havbrug A/S søger miljøgodkendelse til Hundshages udflytning uden VVM-konsekvensrapportering.

9. jan. 2017: MST meddeler miljøgodkendelse til udflytningen

31. jan. 2017: Foreningen klager til Miljø- og Fødevareklagenævnet over miljøgodkendelsen idet vi fastholder klage af 2. feb. 2016 om VVM-pligt

3. feb. 2017: Horsens Kommune m.fl. klager 

22. feb. 2017: Miljøstyrelsen udsender ny version af miljøgodkendelsen

26. feb. 2017: Foreningen klager over den nye miljøgodkendelse

28. marts 2017: Miljøstyrelsen trækker sagen tilbage og vil udarbejde en ny godkendelse inden en måned. Dette sker dog ikke.

14. aug. 2019: Klagenævnet ophæver Hundshage Havbrugs godkendelse ved Snaptun, så der er nu ikke et godkendt havbrug at flytte til Endelave.

1. maj 2020: Klagenævnet ophæver MST's godkendelse til udflytning af Hundshage havbrug til Endelave og hjemviser sagen.

Afgørelsen begrundes primært med manglende VVM og manglende vurdering af kumulative effekter.

Hjarnø Havbrug

19. okt. 1992: Vejle Amt giver tilladelse til fortsat drift af Hjarnø Havbrug til 31. dec.1997

30. dec. 1997: Vejle Amt giver tilladelse til flytning/fortsat drift af Hjarnø Havbrug til 31. dec. 2004

2. feb. 1998: Vejle Amt tillader overflytning af ½ af Alrøsund Havbrug til Hjarnø Havbrug, og tilladelsen udnyttes rettidigt

August 2019: Hjarnø Havbrugs miljøgodkendelse udløb 31. december 2004, og en fornyelse er ikke på vej

As Vig Havbrug

19. okt. 1992: Vejle Amt giver Snaptun Fisk Export A/S tilladelse til fortsat drift af As Vig Havbrug til 31. dec. 1997.

30. dec. 1997: Vejle Amt tillader flytning og fortsat drift af As Vig Havbrug til 31. dec. 2004.

1. jan. 2007: Amterne nedlægges, tilsyn med havbrug indtil 1 sømil fra land overgår til kommuner

2. feb. 2011: Hedensted Kommunes giver miljøgodkendelse til udvidelse af As Vig Havbrug

9. marts 2011: Danmarks Naturfredningsforening påklager godkendelsen til Klagenævnet

20. dec. 2012: Klagenævnet ophæver Hedensted Kommunes miljøgodkendelse af As Vig Havbrug

10. marts 2014: Snaptun Fisk Export A/S fremsender igen  miljøansøgning for As Vig havbrug til Hedensted Kommune

Januar 2020: Kommunen sagsbehandler først når klagenævnet har afgjort bl. a Hundshage. Den afgørelse ligger nu. 

Borre Knob l

19. okt. 1992: Vejle Amt giver tilladelse til fortsat drift til 31. dec 1997

2. jan. 1998: Vejle Amt giver tilladelse til fortsat drift til 31. dec. 2004

Tilladelsen udløb 31. dec. 2004

Borre Knob II

19. okt. 1992: Vejle Amt giver tilladelse til fortsat drift til 31. dec 1997

2. jan. 1998: Vejle Amt giver tilladelse til fortsat drift til 31. dec. 2004

Tilladelsen udløb 31. dec. 2004

Bolsaksen Havbrug, Samsø

10. feb. 2015: Hjarnø Havbrug A/S søger om miljøgodkendelse af Bolsaksen forsøgshavbrug

2. marts 2015: Foreningen indsender høringssvar

10. april 2015: Foreningen kommenterer på en justeret godkendelsesansøgning

3. sept. 2015: Miljøstyrelsen meddeler miljøgodkendelse

1. okt. 2015: Foreningen påklager godkendelsen i en fællesklage

22. juni 2016: Miljøstyrelsen meddeler, at firmaet ikke vil realisere projektet

29. juni 2016: Firmaet trækker ansøgningen, Klagenævnet lukker sagen 

Havbrugsprotest med M/S Anton

3.-4. november 2018 deltager vi i Foreningen Levende Havs aktion med deres skib "Anton"

Selve aktionerne foregår dels i Snaptun og dels i Juelsminde.

Aktionen får stor pressebevågenhed. Aktionen efterfølges af debatmøde i Juelsminde organiseret af Havbrugsgruppen i Juelsminde.